| Skt. Petersborg |
Skt. Petersborg er en af Europas yngste byer. Den har spillet en stor rolle i russisk og europæisk historie. Byen bliver grundlagt af Peter den Store i 1703, ændrer navn til Petrograd i 1914 og til Leningrad i 1924. Skt. Petersborg bliver den kaldt igen i 1991. Byen var zarernes højborg. Det var her revolutionen startede i 1917. I 70 år holder Lenin og Stalin m.fl. det russiske folk i et jerngreb under deres kommunistiske styre. Gorbatjov, Jeltsin og Putin kommer til og ændrer herpå. Det har været en drøj omvæltning også økonomisk for det russiske folk at gå fra planøkonomi over til markedsøkonomi. I dag har mange små firmaer dog set dagens lys, og butikker og restauranter skyder op overalt. Skt. Petersborg har en voksende middelklasse, hvor folk lidt efter lidt får råd til at købe bil og lejlighed.
Selve byen er overdådig med brede boulevarder, små kanaler, paladser og palæer fra 1700-1800-tallet og mange grønne oaser.
Nedenfor finder du en række oplysninger om, hvordan I kan rejse og bo. Vi hjælper naturligvis med at sammensætte jeres rejseprogram og sender gerne et uforpligtende tilbud sammen med vores program Skt. Petersborg Insight, som kan guide jer igennem alle de oplevelser, som Skt. Petersborg byder på:
|
Sådan rejser I SAS har 4-5 ugentlige afgange fra København – disse kan naturligvis kombineres med tilslutningsfly fra Århus og Ålborg. Der er også mulighed for at flyve via Stockholm. Alternativt med bus - rejsen derover tager 2 dage.Sådan bor I Der findes et par hostels i Skt. Petersborg. De er dog af så ringe standard at selv den mest hærdede nok vil betænke sig. Hyggelige 2-stjernede hoteller og pensioner som i fx London, Rom og Paris findes ikke i byen. Derimod er der nogle udmærkede, meget store 3-stjernede hoteller fra Sovjettiden. Fordelen ved disse hoteller er dog, at de har utrolig mange faciliteter for gæsterne så som flere restauranter, caféer og barer, bowlingbaner, natklub, pengeveksling m.m. Alle værelser er med brusebad/toilet og TV. Nogle hoteller har også køleskab på værelserne. Der kan desværre ikke spares penge ved at bo 3, 4 eller 5 personer på værelserne, alle hotellerne er indrettet med 2-sengsværelser. |
|
Kontakt os |