Beijing

En rejse til Riget i Midten er en kæmpeoplevelse, og ikke længere prismæssigt uoverkommeligt. Tag ud og se med egne øjne på det fantastiske økonomiske boom i Kina! Landet har ca. 1,3 mia. indbyggere, og henved 14 millioner af dem bor i Beijing. Her mødes en ældgammel kultur med det dynamiske nye Kina, og de gamle hutonger står side om side med supermoderne højhuse af glas og stål. Det er i sig selv interessant at observere, hvordan et kommunistisk politisk system fungerer i et kapitalistisk samfund. Formand Mao skuer stadigvæk ud over Den himmelske Freds Plads fra indgangen til den Forbudte By, men i stedet for at se tusindvis af cykler ser han nu tusindvis af biler. Hver dag sendes 6000 nye biler ud i trafikken og nye omfartsveje bygges. Alt er stadigvæk meget billigt i Beijing. En køretur med taxa koster sjældent mere end 20 kr., et måltid mad det samme. Der venter jer et utal af oplevelser - fra et besøg i Den forbudte By til en gåtur på Muren. Fra moderne stormagasiner til lokale markeder, hvor perler i overflod faldbydes.

Med Student & Business Tours kan I - hvis I har mere tid til rådighed - kombinere Beijing med Xian og/eller Shanghai. Xian er berømt for sine terracotta soldater, og Shanghai for sin status som Kinas nye økonomiske højborg.

Nedenfor finder I en række oplysninger om hvordan I kan rejse og bo. Vi hjælper naturligvis med at sammensætte jeres rejseprogram og sender gerne et uforpligtende tilbud sammen med vores program Beijing Insight, som kan guide jer igennem alle de oplevelser, som byen byder på:

  • Gå på opdagelse i Den forbudte By
  • Besøg Mao i hans mausolæum på Den himmelske Freds Plads
  • En tur på cykel rickshaw i de gamle hutonger, med frokost hos en lokal familie.
  • En aften i Peking Opera eller i et tehus med underholdning.
  • Sommerpaladset med den smukke park og marmorskibet.
  • Lav Tai-Chi med kineserne tidligt om morgenen i Himlens Tempel Park.
  • Spis med pinde i en lokal restaurant.
  • Køb souvenirs og kinesisk ginseng på Wangfujing Dajie.
  • Eller perler og silke i det gigantiske Perlemarked: Hongqiao-markedet
  • Besøg en skole i Hutongerne.
  • Virksomhedsbesøg, f.eks bilimportør eller tøjproducent.
  • Et foredrag om Kina i Det danske Kulturinstitut eller på den danske ambassade.
  • Besøg et Lama-tempel
  • Gå under jorden i Beijings underjordiske by med kilometerlange tunneler.
  • Udflugt til den kinesiske mur og Minggravene med stop i en kinesisk landsby.

 

Sådan rejser I
Der er daglige afgange direkte med SAS til Beijing eller med andre europæiske luftfartselskaber med mellemlandinger.


Sådan bor I
I bor på store internationale hoteller med mange faciliteter, og alle beliggende i centrum af Beijing. Eller som alternativ kan vi tilbyde jer et lille charmerende hotel i et Hutong-område i centrum. Hotellet ligger i en 300 år gammel bygning, som tidligere tilhørte en højtstående embedsmand.




Student & Business Tours - Dronning Olgas Vej 41 - Baghuset - 2000 Frederiksberg - Tlf. +45 7020 9160
Kontakt os