Barcelona

Bjerge og by, palmer og strand ... Cataloniens hovedstad og Spaniens mest progressive storby. En sofistikeret og romantisk havneby med en spændende historie og et fantastisk leben. Barcelonas mest kendte person er arkitekten Antoni Gaudí, som i den grad har sat sit præg på byen med sine former og farver i kontorhuse, boligkomplekser og parker. Den charmerende gamle bydel med sine barer og restauranter, det spændende havneområdet og det eksklusive Eixample med de mange butikker. De to mest besøgte museer i Barcelona er Picasso-museet og FC Barcelonas museum.

Nedenfor finder du en række oplysninger om hvordan I kan rejse og bo. Vi hjælper naturligvis med at sammensætte jeres rejseprogram og sender gerne et uforpligtende tilbud sammen med vores program Barcelona Insight, som kan guide jer igennem alle de oplevelser, som Barcelona byder på:

  • Sightseeing med bus eller til fods
  • Gaudí og modernisterne
  • Kunst, kultur og arkitektur
  • Ramblaen - hvor man mødes og ses
  • Picasso, Mirò og Dalí
  • Techno, clubs og barer
  • Et heftigt natteliv
  • Se FC Barcelona spille
  • En svømmetur i det olympiske 50-meters bassin eller
  • En svømmetur ved stranden
  • Besøg på vingård, bryggeri, avis, Børsen, bilfabrik eller mejeri
  • Montserrat bjerget
  • Palmetræer og strand
  • Den aldrig færdigbyggede katedral - La Sagrada Familia
  • Eventyrparken, Park Güell

Sådan rejser I
Spanair har 3 daglige afgange som naturligvis kan kombineres med tilslutningsfly fra Århus og Ålborg. Derudover har Cimber Sterling, Transavia og Air Berlin flere ugentlige afgange.

Sådan bor I
Vi bruger megen tid på at undersøge og godkende de forskellige indkvarteringssteder og hjælper gerne med at finde det helt rigtige til jeres gruppe. Vi samarbejder med en lang række centralt beliggende ungdomscentre og hoteller i Barcelona. For at være tæt på det hele ligger næsten alle vores ungdomscentre og hoteller i den gamle by.




Student & Business Tours - Dronning Olgas Vej 41 - Baghuset - 2000 Frederiksberg - Tlf. +45 7020 9160
Kontakt os