Studierejser til storbyen MOSKVA

Vil I opleve det rigtige Rusland skal Jeres studierejse gå til Moskva! Her møder I den russiske sjæl, på godt og ondt. Moskva er en hektisk storby med over 10 mill. indbyggere, hvor rige og fattige lever side om side og hvor smukke bygningsværker er nabo til forfaldne ejendomme fra Sovjet-tiden. Trafikken er voldsom, men heldigvis har Moskva en effektiv og hurtig metro, hvor mange stationer er bygget som mindre slotte med en fantastisk udsmykning !

Den Røde Plads med Lenin-mausolæet, stormagasinet GUM og Vasilij-katedralen er nok en af verdens smukkeste pladser! Bag de røde mure ligger Kreml, hvor præsidenten har sit kontor og hvor katedralerne rummer gamle farvestrålende ikoner. Bliver I sultne byder byen på masser af pizzarier, burgerbarer og restauranter. Og skulle I få lyst til at købe en souvenir er der store markeder, hvor der både sælges ting fra Sovjet-tiden og de populære Babushka-dukker.

 

Bestil et tilbud

 

Oplevelser i Moskva

  • Stå midt på Den røde Plads og mærk historiens vingesus

  • Se Lenins krop i mausolæet og se Stalins og Khrushchevs grave

  • Dyk ned i det underjordiske shoppingcenter lige ved Den røde Plads

  • Se fransk kunst på Pushkin-museet og ny russisk kunst på Tretyakovs galleri

  • Få en rundvisning i en tidligere hemmelig underjordisk atombunker

  • Se bjørne optræde i russisk cirkus

 

Student & Business Tours hjælper jer gerne med at sammensætte et program.
 

Studierejser til Moskva

 Gode links til jeres studierejse til Moskva 

Moskva Turistinformation  -  Her finder I alt om Moskva www.moscow.info
Guide Alternativ guide til Moskva www.smartmoscow.com
Kreml www.kreml.ru/en/
GUM Moskvas legendariske stormagasin GUM www.gum.ru/en
Cirkus Det berømte cirkus i Moskva www.circusnikulin.ru

Sådan rejser I

Med Student & Business Tours til Moskva kan I vælge mellem forskellige rejsemuligheder - alt efter budget, rejsetid og transportbehov. Vi finder naturligvis en løsning, som passer til jeres ønsker og program.

FLY
Fra København med SAS og Aeroflot, daglige afgange.Tilslutningsfly fra Jylland Fra Hamborg med Aeroflot, daglige afgange og Lufthansa, flere ugentlige afgange.

Ikke alle flyselskaber flyver hele året rundt, ring og hør nærmere.

Sådan bor I

Her er et lille udvalg af vores mest populære hoteller i Moskva. I Moskva kan der være stor forskel på hotellerne indenfor de forskellige officielle kategorier. Derfor inspicerer vi vores hoteller så ofte vi kan og vi er altid på jagt efter nye steder. 
Kategori I er hostels, vandrerhjem og hoteller af enkel standard. Hostels og hoteller og hotelpensioner af bedre standard kategoriserer vi som Kategori II, mens Kategori III er pæne turistklassehoteller.

 

Kategori I
Ingen indkvartering i denne kategori

Kategori II
Vores hoteller i denne kategori ligger ca. 20-30 min. fra centrum med metro. I bor på 2-sengsværelser med bad og toilet. Hotellerne er store, ofte med 4-500 værelser, og har restaurant og bar. Vi samarbejder blandt andet med  Hotel Izmailovo "Vega", og  Central Tourist House, absolut pæne hoteller med mange faciliteter

Kategori III
Vi samarbejder primært med Hotel Cosmos, stort turistklassehotel, beliggende ca. 20-30 min. fra centrum. Her er flere restauranter, bar, cafe, fitness-center og swimmingpool. I bor på 2-sengsværelser med bad og toilet.