London
Der er så uendeligt mange ting at se i London! Byen oser af historiske seværdigheder og har en international puls. Londons gadebillede er livligt med mere end 18.000 sorte taxaer, 12.000 restauranter og cafeer, 30.000 butikker, 5.000 pubber og barer, 500 udenlandske banker, 200 teatre, 200 museer og 300 forskellige sprog.

Kontakt Student & Business Tours for yderligere informationer. Har I særlige ønsker, hjælper vi gerne med at sammensætte det optimale program for jeres gruppe. Har I behov for at kombinere London med en eller flere destinationer, kan det også lade sig gøre. Nedenfor vil vi kort præsentere mulighederne for Oplevelser i London, Sådan rejser I, Hoteller samt Mad og Drikke.


Oplevelser i London
Inviter på et ’helicopter-ride’ over London eller på en endags-flyvetur til et engelsk herresæde, hvor I kan spise en overdådig lunch. Se en musical og få en snak med et par af skuespillerne over champagne og canapeer efter forestillingen. Go-carting er en populær oplevelse, som vi nemt kan føje til programmet. Drik jeres ’afternoon tea’ på Claridge, hvor kongelige bor. Eftertragtet er lunch og pints på en af Londons ældste pubber – kun for mænd, næsten! Nyd en sejltur på Themsen med lunch. Tag gruppen med til hundevæddeløb, på casino, til ’Prime Minister Question Time’ i Parlamentet, på IMAX Theatre, til stand-up comedy, på ballonfart eller på Salsa Club. Skulle der stadig være mere plads i programmet, bør man opleve Hampton Court, Henrik den 8.’s hjem, hvor der også kan arrangeres konferencer og gallamiddage.

London byder på meget mere, end det er muligt at beskrive her. Andre interessante emner kunne være: historie, arkitektur, kronjuveler, ballonfart, broer, astrologi, zoologi, film/tv, medicin, Shakespeare, moderne kunst, geologi, kirker, design, kirkegårde, de gamle europæiske malere, litteratur, eksperimental kunst, retssager, Turner, tennis, fodbold, rugby, heste- og hundevæddeløb og meget, meget mere.

En musical er næsten et "must". Student & Business Tours arrangerer naturligvis jeres billetter, uanset om det skal være Mamma Mia, Phantom of the Opera, Les Miserables eller We will rock You.

Få mange flere rejsetips og gode ideer i vores program London Insight, som vi sender sammen med et uforpligtende tilbud.

Sådan rejser I
Der er mere end 20 flyafgange dagligt mellem Danmark og London. Vi samarbejder med Cimber Sterling, som har afgange fra både Billund og København, Norwegian, SAS og British Airways.

Hoteller
Vi samarbejder med flere hyggelige 2-stjernede hoteller, som ligger i områderne Bayswater, Victoria og Earls Court. Disse hoteller har morgenmadsrestaurant og ofte renoverede værelser med brusebad/toilet, TV, el-koger og hårtørrer.

Vi har et fast samarbejde med en mindre, privatejet hotelkæde, som har 10 hoteller fordelt på kategorierne 3-4-5-stjernede. Disse 10 hoteller har en meget central beliggenhed i London – kun få minutters gågang til Oxford Street, Piccadilly Circus, Covent Garden eller Leicester Square. Et af dem ligger dog i det velkendte South Kensington. Hotellerne har restaurant og bar, og alle værelser er med bad/toilet, TV, el-koger, buksepresse, strygejern, hårtørrer og 24-timers room service. Nogle har også minibar og air-condition. Ønsker I en endnu højere hotelstandard – fx værelse med bl.a. king size-bed, morgenkåbe, slippers, egen fax og internetforbindelse kan det naturligvis arrangeres mod tillæg – også hvis I eventuelt har brug for et par suiter. Næsten alle hoteller har rigtige gode konferencefaciliteter.


Mad og Drikke
I London kan mad og vin være billig og god eller dyr og dejlig – og det der ligger imellem! Måske foretrækker I at spise en middag på en god restaurant, hvor I kan danse efter maden?
Måske har I lyst til at prøve vores egen favoritrestaurant, en middelhavsinspireret perle som er ukendt for turister, men meget populær i Londons teatermiljø? Her kan I også høre kommende talenter fra operaens verden. Hvad med en middag på Themsen? Eller det bedste fra det kinesiske køkken med efterfølgende tur på karaoke-bar. Der kan også arrangeres middag og aften ’i selskab med Henrik den 8. og hans hof’ – mulighederne er utallige.

Kan I godt lide vin, så husk at besøge Vinopolis. Et informativt sted for vinkenderen og et lærerigt sted for vininteresserede, da Vinopolis inviterer på rejse gennem alle verdens vindistrikter. Pas på – vinsmagningen omfatter mere end 120 vine. Entrebilletten inkluderer dog kun smagning af fem vine, men der sælges ekstrakort til flere vine ved indgangen. Beregn en eftermiddag til besøget, da udstillingen er meget stor.





Student & Business Tours - Dronning Olgas Vej 41 - Baghuset - 2000 Frederiksberg - Tlf. +45 7020 9160
Kontakt os