England
I England og Wales kan I besøge pittoreske byer eller moderne storbyer, som huser alverdens kongresser og messer. Rækken af oplevelser er uendelig, og I vil overalt støde på gamle borge, som har deres helt egen og spændende historie, eller slotte hvor I kan opleve de helt unikke samlinger af kunstgenstande.
Besøg også de små museer, der kan præsentere jer for den lokale historie eller tage jer tilbage til middelalderen. De lidt større museer og udstillinger kan derimod byde på temaer som den industrielle revolution, kunst, jordens udvikling og meget mere. De engelske og walisiske kirker og katedraler er også et besøg værd. De er arkitektonisk imponerende, ligesom de har en spændende historie.

Kontakt Student & Business Tours for yderligere informationer. Har I særlige ønsker, hjælper vi gerne med at sammensætte det optimale program for jeres gruppe. Har I behov for at kombinere to eller flere destinationer, kan det også lade sig gøre. Nedenfor vil vi kort præsentere mulighederne for Sådan rejser I, Hoteller og Slotte samt Mad og Drikke.

Sådan rejser I
Vores samarbejde med Cimber Sterling, Norwegian, SAS og British Airways betyder, at vi dagligt har mere end 20 afgange fra Danmark til England. Fra lufthavnen vil I typisk skulle videre med bus eller tog til jeres endelige destination.

Hoteller og Slotte
Student & Business Tours kan tilbyde et utal af gode hoteller i England og Wales. Vi har bl.a. indgået faste aftaler med flere mindre hotelkæder, som gør det muligt at tilbyde meget forskelligartede hoteller – fra byhoteller med en central beliggenhed til hoteller i naturskønne omgivelser. I England og Wales rangerer de fleste hoteller i kategorierne 3-4-stjernede. Alle værelser vil være med brusebad/toilet, TV, el-koger og hårtørrer. Der vil altid være bar og restaurant, ligesom der tit og ofte er adgang til konferencefaciliteter. Vi kan naturligvis også arrangere ophold på guest houses, men det kan være et problem for grupper, da mange guest houses har en begrænsning på 5-8 værelser.

Prioriterer I at bo dejligt og luksuriøst, kan vi anbefale et smukt og attraktivt herresæde, beliggende kun 40 km fra Londons centrum. Her er 46 værelser, et utal af aktiviteter - inkl. 18-hullers golfbane - og gode konferencefaciliteter. På dette herresæde kan alt lade sig gøre. Ring og få yderligere oplysninger, hvis I ønsker, at jeres bestyrelse, personale, kunder eller familie skal have en oplevelse, de sent vil glemme.


Mad og Drikke
Englænderne er ikke berømte for deres køkken - flere og flere engelske kokke har dog gjort sig bemærkede internationalt, og mange steder finder man da også et mere engelsk-internationalt køkken. Men englænderne er stadig berømte for deres overdådige English Breakfast med æg, pølser, bacon og meget mere. Pubberne serverer også stadig de mere traditionelle engelske retter som steak & kidney pie, deres dejlige sandwiches, Ploughmans lunch m.m. Man må heller ikke glemme deres gode øl - vælg mellem lager og bitter og 1/2 pint eller pint.





Student & Business Tours - Dronning Olgas Vej 41 - Baghuset - 2000 Frederiksberg - Tlf. +45 7020 9160
Kontakt os