| Amsterdam |
Amsterdam
… byen i Europa med den mest liberale indstilling til fremmede, narkotika,
prostitution, homoseksualitet, trosretninger og død. Byen har 165
kanaler, 2.500 husbåde, 400.000 cykler og 1281 broer. Amsterdam
er berømt for sine store kunstmuseer, hvor der bl.a. hænger
206 malerier af Van Gogh og 22 af Rembrandt. Afstandene er overkommelige.
Man kan komme næsten overalt i byen til fods, og når man ikke
orker mere, så kommer der altid en sporvogn til.
Amsterdam er en utrolig velegnet by, uanset om det er foreningen, der skal på weekendtur, eller virksomheden, som skal præsentere det nyeste produkt. Kontakt Student
& Business Tours for yderligere informationer. Har I særlige
ønsker, hjælper vi gerne med at sammensætte det optimale
program for jeres gruppe. Nedenfor vil vi kort præsentere mulighederne
for Oplevelser i Amsterdam, Sådan rejser I, Hoteller samt Mad og Drikke.
|
|
Mad og Drikke
Traditionel hollandsk mad består af ærtesuppe, sild og pandekager; men hvorfor spise det, når der er så mange andre muligheder i Amsterdam. Da hollænderne i mange århundreder har besejlet de syv verdenshave, er køkkener fra alle verdenshjørner repræsenteret i Amsterdam. Mest populært er det store indonesiske Rijsttafel med mange forskellige retter. Tag på en kanalrundfart, mens I indtager en udsøgt 4 retters menu. Spis på en hyggelig jazz-restaurant med levende musik eller bestil en beduin-middag med underholdning. Vi kan naturligvis også byde på italiensk og fransk køkken. For virksomhedsgrupper, der vil have noget helt specielt kan der arrangeres en aften i selskab med Rembrandt eller en aften i Den Eksentriske Klub. Amsterdam er kendt for sine Brune Caféer (Bruine Kroegen), som har det tilfælles, at de er malet i flammende gulbrune farver, så de virker tilrøgede. De er små og mørke og har gulvtæpper på bordene. Øllet er frisk, publikum venligt og er der pladsmangel, deler man bord med andre. Udover øl skal man helst bestille æblekage med kanel og flødeskum. De lokale øltyper minder meget om de danske. De serveres udelukkende frisk fra fad. Prøv også den hollandske snaps Genever, som er fremstillet på enebær. Et specielt fænomen er de hollandske Koffie-Shops, som er blevet verdenskendte for deres salg af hash til personligt brug. Salg under 5 g er tilladt. Der kan ikke købes alkohol - kun kaffe og "avec" samt snacks og sandwiches. Hvis man vil undgå disse caféer, kan man som regel lugte sig frem eller springe dem over, hvis man ser ord som free, high, happy og dreams i caféernes navne. |
|
Kontakt os |